Familiekonflikter kan være dybt drænende. De rammer ofte os på et sted, hvor vi føler os mest sårbare – vores relationer til de mennesker, der står os nærmest. Uanset om det er et ophedet skænderi eller en længerevarende uenighed, kan det føles som om, vi mister fodfæstet. Det er her, selvkærlighed spiller en afgørende rolle for hvordan du har det med dig selv.
Selvkærlighed handler ikke om egoisme eller at ignorere andres behov, men om at skabe plads til sig selv i en kaotisk situation. Når konflikterne raser, er det let at miste kontakten til vores egen indre ro og lade følelser som skyld, vrede eller skuffelse overskygge os. Men i disse øjeblikke er det vigtigere end nogensinde at vende sig indad og tage vare på sig selv og skabe en form for grounding.
Derfor har jeg en særlig YouTube video klar til dig, som du finder link til nederst i dette indlæg – det er en afslappende Yin Yoga sekvens, som er skabt særligt til emnet og med tilhørende affrimation til hver stilling. Dette er ikke blot en fysisk praksis, men også en mulighed for at praktiser selvkærlighed, når der kan være allermest brug for det.
Du inviteres til at trække vejret dybt og fordybe dig i de langsomme, dybe Yin-stræk, der tillader kroppen at give slip og genoprette balance. Det er en øvelse i sig selv, så giv dig selv lov til at være med det der er. Nogen gange er det nemt at mærke roen andre gange ikke. Det er helt normalt og en del af øvelsen.
Det sker også for mig som har praktiseret Yin i mange år.
Men dermedsagt, så går denne praksis et skridt videre med affrimation, der følger med. De er nemlig designet til at hjælpe dig med at sætte fokus på din styrke og skabe klarhed omkring noget der kan virke uklart, især når du står i disse energidrænende situationer i livet, som familiekonflikter er.
For uanset hvilken side af vægten du står på, hvad end du er midt i en konflikt eller blot mærker den mentale og følelsesmæssige udmattelse, der kan følge med når andre i familien er, så er det min erfaring, at konflikter og indre kampe er tunge at bære. Ofte skaber de støj både fysisk og psykisk, og det kan være svært at finde hverdagsro.
Yin Yoga er en smuk praksis til netop at arbejde med denne slags energi. Gennem langsomme, holdte stræk, som fokuserer på at løsne spændinger i bindevævet, kombineret med affrimationer, kan der fremmes en følelse af indre fred og styrke. Dette åbner muligheden for at være mere bevidst om de udfordringer, der dræner dig, og i stedet for at kæmpe imod dem, kan du lære at acceptere og elske dig selv ubetinget igennem det hele.
Yin Yoga er også et godt modstræk til selve livet, da vi ofte løber rundt og har så travlt. Fylder hverdagen og kalenderen op med gøremål, som egentlig er med til at fjerne fokus på det som trænger til vores fokus. For selvom du løber hurtigt og måske skubber tingene væk, så er de der stadigvæk. Så hvorfor ikke finde modet frem og møde dig selv. Der sker noget magisk forløsende, når vi tør se og være med det som er. Det tør jeg godt, at garantere dig.
Hvordan Affrimationer Støtter Yoga Praksis
Affrimationer er positive udsagn, som har til formål at omdirigere tankegang fra negativt til positivt, og de hjælper med at fokusere sindet på det, vi ønsker at manifestere. I denne video har jeg taget udgangspunkt i intentioner, som jeg personligt har arbejdet med omkring ugens tema.
De er for mig en form for kærlig påmindelse om, at selv midt i konflikter eller udfordringer, har vi evnen til at finde roen, tilliden til os selv, praktiser selvkærlighed og trække på vores indre visdom.
Ugens Sekvens
Sekvensen er rolig og nærende, perfekt til aftener hvor du har brug for at lade kroppen hvile og genoplade. Der er fokus på hofteåbnere, rygsøjlen og åndedrætsarbejde, som hjælper med at give slip på spændinger og få din energi til at flyde frit igen.
Tag dig tid til at mærke kroppen, slip tankerne og lad intentionerne flyde igennem dig.
Jeg bruger også noget tid på at forklare, hvordan du praktiserer Yin Yoga i videoen, så alle kan være med. Du behøver ikke have nogen erfaring.
Videoen kan du finde lige her:
Jeg håber, du nyder denne sekvens lige så meget, som jeg nød at skabe den til dig.
Husk, at selv små øjeblikke med bevidsthed og selvomsorg kan gøre en stor forskel i, hvordan vi møder verden.
Namaste🙏